Mælkeproduktion uden soja

Mælkeproduktion uden soja
/TD>
Projektansvarlig

Formål
Formålet er at undersøge, hvorvidt økologisk såvel som konventionel mælkeproduktion kan gennemføres uden eller med stærk reduceret brug af sojaprodukter, uden at der mistes produktivitet. Et positivt resultat af forsøget med mælkeproduktion uden soja har to væsentlige effekter:

 

1)  Økonomisk effekt på det enkelte kvægbrug. For økologiske bedrifter er der tidligere beregnet en besparelse på 1-3 kr. pr. ko pr. dag ved at erstatte sojakage med hestebønner. For konventionelle forventes det, at en fuldstændig udfasning af soja kan give en besparelse på 0,5-1 kr. pr. ko pr. dag. Det betyder mellem 150-300 kr. og 300-900 kr. sparet pr. årsko for henholdsvis konventionelle og økologiske bedrifter.

2)  Kvægbruget vil imødekomme forbrugernes ønsker om en mælkeproduktion uden import af soja, der beskyldes for bl.a. at have en høj klimabelastning. Arla Foods har således besluttet, at senest i 2015 skal al soja, som bruges i kvægfoder på gårde, der leverer til Arla, være dyrket efter principperne og kriterierne i RTRS (Round Table on Responsible Soy). Økologisk soja importeres fra blandt andet Kina og Rumænien på trods af, at transport over lange afstande er i uoverensstemmelse med de økologiske principper.

Gode muligheder for økologisk mælkeproduktion uden soja

Genberegning af foderrationerne hos 18 økologiske mælkeproducenter viser, at der typisk er gode muligheder for at optimere foderplanen helt uden soja.